Pom Anna - kartofler

2021-01-01

Kartoffelretten er god til kød og kan laves 1-2 dage før.

Retten er lag af tynde skiver kartofler, der tilberedes i ovnen og skæres ud i firkanter og færdiggøres i ovnen på høj varme

Til 4 personer:

  • 2 kg. kartofler
  • C. 350 g. smør
  • Salt & peber
  • Timian
  • Ildfast fad i størrelsen ca. 18-19 cm x 24-27 cm.

Tilberedning

  • Skræl karfoflerne
  • Skær kartoflerne i meget tynde skiver
  • Læg dem til udblødning i nogle timer
  • Sigt vandet fra, dræn og tør kartoflerne i et viskestykke
  • Smelt smøret
  • Pensl et fad med smør
  • *Læg et lag kartofler - de skal ikke dække for meget ind over hinanden (som ved flødekartofler), men kun de netop danner et tyndt kartoffel-lag
  • Pensl derefter laget med smør*
  • Drys salt og timian på
  • Gentag fra * til *
  • Drys peber på
  • Fortsat på denne måde indtil der ikke er flere kartofler: kartoffellag + smør + salt og timian + kartoffellag + smør + peber og forfra

Vær opmærksom på ikke at komme for meget krydderi på, for kartoffellagene er tynde, det er derfor der kun kommer det samme krydderi hver anden gang. Kartoflerne kan efterkrydres.

  • Bag kartoflerne i ovnen 1-1½ time på 200 grader
  • Stik med en kødnål i kartoflerne efter en times tids
  • Når de er færdige sættes de til afkøling - du kan lægge dem i pres ved at lægge noget tungt oven på
  • Når de er afkølet sæt fadet på køl

Når du skal bruge kartoflerne, skærer du kartoffel-blokken ud i firkanter, således at du får 6-8 kartoffel-tårne. For at de bliver helt kantede, skær en lille kant fra hele vejen rundt i fadet. Denne strimmel er en rest, du ikke skal servere, men du kan gemme den og stege på panden til dig selv :-)

  • Sæt tårnene på bagepapir i et andet fad/bradepande
  • Pensl med smeltet smør
  • Smag på den lille kant, du har skåret fra, for at du kan smage tårnene til
  • Krydre evt. tårnene med salt og peber - ikke timian, for de bliver brændte
  • Sæt dem i en varm ovn på 200-250 grader i ca. 10-15 min.
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang